Danmarks bedste værtskabsby

Gilleleje marked Gilleleje ligger i Gribskov Kommune ved Sjællands nordligste punkt, Gilbjerghoved. Byen har formået at bevare en stor del af det oprindelige fiskerlejes idylliske små stræder og stråtækte gamle huse. Gilleleje er en livlig turist-, handels- og fiskerby med Sjællands største fiskerihavn som sit naturlige centrum.

Gilleleje deltog i 2015 i en mystery shopping undersøgelse, hvor både restauranter, butikker og turistinformation blev besøgt flere gange hen over sommeren. Dette resulterede i, at byen blev nummer 1 ud af 32 byer i hele Danmark.

Navnet Gilleleje er en sammensætning af det oldnordiske ord"gil", som betyder kløft, og "leje", som var et sted på kysten, hvor fiskerne drev sæsonfiskeri. Bosættelser kan spores tilbage til 1300-tallet. De boede i perioden i prmitive fiskeboder på stranden. Det er samtidig med middelalderens store sildefiskeri i Øresund. 
Gilleleje Camping & Feriecenter | CVR: 37528250 | Bregnerødvej 21, 3250 Gilleleje - Danmark | Tlf.: +45 60905900 | info@gillelejecamping.dk